l1006510-vw01-500px

 

Definitionen på telemedicin

Telemedicin handler om anvendelsen af informations- og ikke mindst kommunikationsteknologi i sundhedsydelser. Kliniske informationer kommunikeres over afstand, én eller tovejs, via fx alm. telefon, videotelefon/videokonference, internet eller lignende.

 

Internationalt bruges telemedicin ofte synonymt med pervasive healthcare. Begreberne er dog forskellige, idet pervasive healthcare i højere grad end telemedicin fokuserer på at delagtiggøre patienten. Man kan sige, at forskellen handler om den rolle, patienten har.

Kommunikationen af informationer kan opdeles i synkron (foregår samtidigt) eller asynkront. Når der er tale om en videokonference eller en videokonsultation, så er det synkront. Når der er tale om transport af rtg.-billeder med henblik på en ekspertvurdering, så foregår det asynkront (store-and-forward).

 

Som det fremgår af de forskellige eksempler, så er der stor forskel på kompleksiteten. En ekspertkonference via telefon vil ligge i den ene ende af kompleksitetsskalaen - robot-kirurgi over store afstande i den anden ende...

Egentlig kunne man vel kalde telemedicin for 'adgang til ekspertkompetence uden geografiske barrierer'. Med den stigende mangel på eksperter og de stigende krav til og behov for ekspertinvolvering, så er det bestemt ikke kun i Australien eller andre tyndt befolkede områder med store afstande, at telemedicin vinder udbredelse!

 

Begrebet telemedicin anvendes også nogle gange synonymt med 'e-health'. Dette er heller ikke helt korrekt, idet e-health er et bredere begreb, som fx også omfatter patientundervisning og patient-portaler på internettet.

 

Sundhedsministeriet definerer telemedicin..

Telemedicin er brugen af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) til at give og understøtte sundhedsfaglige ydelser i tilfælde, hvor afstand adskiller deltagerne.
 Kilde: Jacobi, A. 2006, Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor, TeknologirÃ¥det.

 

Andre definitioner:

Telemedicine is a rapidly developing application of clinical medicine where medical information is transferred via telephone, the Internet or other networks for the purpose of consulting, and sometimes remote medical procedures or examinations.
 Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Telemedicine

Telemedicin betyder, at man med kommunikation af video, billeder, lyd, og måleresultater kan inddrage eksperter i diagnostik og behandling, der hvor patienten befinder sig, selvom eksperterne ikke fysisk er til stede.
 Kilde: National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012 (2007)
 

Links: 

http://en.wikipedia.org/wiki/Telemedicine
www.e-health.dk

 

Kilde:

www.viauc-sir.dk